Organerne fylder det meste af overkroppen.
På bagsiden danner ryggen et skjold på 3-4 cm styret af rygsøjlen. Er rygsøjlen skæv eller har for meget svaj, vil maven med alle organerne med stor sandsynlighed også sidde skævt, hvorved de forstyrres i deres funktion.
Det kan være forklaringen på reflux, mavebrok, mavesår på tolvfingertarmen, forstoppelse, diarré, betændelse i tynd- eller tyktarm, som kan føre til Morbus Chron eller Colitis ulcerosa, nyreproblemer, ufrivillig barnløshed, overvægt, mv.
Når rygsøjlen er rettet, er det muligt med bløde bevægelserat løsne organerne. Ved organmassagen befries organerne for spændinger i hinderne, som omgiver det enkelte organ. Når bindevævet er løsnet, øges blodcirkulationen omkring organet, og regenereringscellerne får mulighed for at reparere de eventuelt ”slidte” områder.
Kroppen kan regenerere sig selv hele tiden, hvis blot ”reparationscellerne” kan nå frem, det vil sige, at blodcirkulationen er god nok. Organet kommer til at bevæge sig optimalt og få den normale funktion igen.
Franske undersøgelser har dokumenteret, at fx tarmene, med tilstrækkelig blodcirkulation og sund kost, kan regenerere sig på 1-3 måneder.