KURSIST
Vi har derfor fokus på det komplette forløb.
FØR KURSET
I god tid før kurset får du tilsendt deltagerliste. KST Akademiet er placeret centralt på gågaden midt i byen, og der er flere forskellige overnatningsmuligheder. Det er også muligt at overnatte på KST Akademiet. Kontakt venligst KST Akademiets kontor for pladsreservation.
SELVE KURSET
Kursusholdene er på maksimalt 16 kursister, på KST I kun 14 kursister, så der er tid til alle. Al undervisning foregår under ledelse af Trine Rosenberg, undtaget er et par specialkurser, hvor der undervises af en specialist udvalgt af Trine Rosenberg.
Ved indøvelse af teknikker arbejder kursisterne 2 og 2 – skiftevis som behandler og klient. Flere kurser omfatter træning på modeller fra det virkelige liv.
Hvert kursus inkluderer en kursusmappe til ejendom. Her får du både overblik og indsigt – og illustrerede beskrivelser af alle kursets teknikker. Glæd dig i øvrigt til KST Akademiets professionelle udstyr – fra brikse til kranier og anatomiske modeller.
EFTER KURSET
Efter KST I får du et lille oplag af pjecen “KST – helt naturligt”. Det er en gave til din debut. Efterfølgende kan materialer købes i Akademiets Butik.
Du tilbydes også optagelse på hjemmesidens behandlerliste, når du er blevet eksamineret. Du kan gå til eksamen efter, at du har taget kurserne.
- KST I, II, III A, III B
- Ret ryg og nakkehvirvler I, II, III
- Organmassage I, II
- De svære klienter – gør dit liv lettere som behandler
– derudover Anatomi/fysiologi og sygdomslære indenfor en periode på 3 år.
EFTER EKSAMEN
Efter eksamen må du bruge de beskyttede logoer: KST RET RYG OG NAKKE og KST ORGANMASSAGE, som er forbeholdt elever fra KST Akademiet. Logoerne er varemærkebeskyttet og ejes af Trine Rosenberg.
Alle kursister kan løbende få besvaret relaterede spørgsmål via e-mail eller brev. Og alle kurserne kan altid gentages til ½ pris. Dog undtaget De svære klienter, da kurset ændrer sig løbende.